Oversvømmelse ved Randers Fjord: Hvad du skal vide om sikring af din bolig

Randers ligger i bunden af et bakket landskab, hvor Gudenåen møder Randers Fjord, og byen har gennem århundreder kæmpet med oversvømmelser i de lavestliggende kvarterer. Området er officielt udpeget som et af de ti steder i Danmark, hvor skaderne ved en stormflod vurderes at blive størst – og kommunen er nu i gang med et af landets mest ambitiøse klimasikringsprojekter, Flodbyen Randers.

Hvorfor er Randers så udsat?

Randers by ligger lige ned til Gudenåen og Randers Fjord, og det er netop denne placering, der skaber risikoen. Ved stormflod presses vandet fra Kattegat ind gennem Randers Fjord, hvilket får vandstanden til at stige markant i byen. Samtidig kan kraftige skybrud sende store mængder regn ned så hurtigt, at kloaksystemet ikke kan følge med – og vandet samler sig i lavtliggende dele af midtbyen.

Det farligste scenarie opstår, når begge dele rammer samtidig: hvis vandstanden i fjorden allerede står højt under en stormflod, samtidig med at der falder store regnmængder eller kommer stor vinterafstrømning i Gudenåen, bliver det markant sværere at lede regnvandet væk fra byen – og oversvømmelsen kan blive ekstra alvorlig.

Stormflodskatastrofen i 1921

Randers har rig erfaring med, hvad vandet kan gøre. Natten mellem den 23. og 24. oktober 1921 blev byen ramt af et voldsomt uvejr, hvor vinden drejede om i nordøst og tog til i orkanstyrke. Vandet i Kattegat blev presset ind gennem Randers Fjord, og store dele af byen stod under vand – aviserne kaldte efterfølgende Randers for "Nordens Venedig".

Vandet nåede op på 7 fod, svarende til 2,2 meter over dagligt vande. Hele kvarterer omkring havnen, Søndre Boulevard, Skibsgade og Søndergade blev oversvømmet, og politiet måtte hjælpe familier ud af deres kælderlejligheder i sikkerhed. I Allingaabro stod vandet helt op til tagskægget på flere lavtliggende huse, og en del af byen kunne kun krydses i båd. Også flere af byens største virksomheder fik ødelagt store varelagre i deres kælderlokaler.

Klimabåndet og Klimabroen skal sikre fremtidens Randers

Randers Kommune er i fuld gang med at etablere en sammenhængende højvandsbeskyttelse af midtbyen, kaldet Klimabåndet, der skal løbe på begge sider af fjorden. Et centralt element er Klimabroen, der etableres på en dæmning tværs over det nordlige havnebassin. Dæmningen holder vandstanden lav inde i havnebassinet under en stormflod, så det ikke er nødvendigt at bygge en højvandsmur hele vejen rundt langs kajen, som ellers ville begrænse adgangen til vandet.

Klimabroen får to spor i hver retning samt plads til cyklister og fodgængere, og kan lukkes med en sluse ved høj vandstand i fjorden. Når vandstanden falder igen, kan slusen åbnes, så regnvand fra det sydlige havnebassin kan ledes ud i fjorden – en løsning, der både beskytter mod stormflod og hjælper med at håndtere regnvand, mens fjorden står højt.

Klimasikringen er en del af det større projekt Flodbyen Randers, hvor 55 hektar langs Gudenåen og havnen over de kommende to-tre årtier skal omdannes til boliger og rekreative områder. I det første byggeområde, Brotoften, skal et dige beskytte mod høj vandstand, og boligerne placeres på pæle, så området både er sikret og samtidig giver direkte adgang til vandet.

Hvad sker der, hvis du bygger i risikoområdet?

Før den første risikostyringsplan kunne der bygges nye parcelhuse helt nede i kote 0 langs fjorden. Det er ændret nu – kommunen vil ikke gøre sig selv mere sårbar ved at tillade nybyggeri, der senere skal beskyttes. Samtidig gælder nytteprincippet: boligejere, der selv har valgt at bo tæt på fjorden, har også selv ansvaret for at sikre deres ejendom mod oversvømmelse.

Randers Kommune har desuden udarbejdet en opdateret indsatsplan for oversvømmelse i samarbejde med det lokale beredskab, så det er klart, hvad der skal ske, hvis en stormflod rent faktisk rammer byen.

Sådan beskytter du din bolig eller virksomhed nu

Mens Klimabåndet og Flodbyen-projektet udvikles over de kommende årtier, er det fortsat den enkelte boligejer og virksomhed langs fjorden og Gudenåen, der bærer ansvaret for at sikre egen ejendom mod oversvømmelse.

Identificér de svageste punkter

• Kælderdøre og -vinduer i boliger nær havnen og fjorden
• Ejendomme i de historisk udsatte kvarterer omkring midtbyen
• Boliger i Allingåbro og andre lavtliggende områder langs fjorden

Konkret sikringsudstyr til Randers-boliger

Til boliger og erhverv tæt på havnen og fjorden er dørbarrierer en hurtig løsning til at lukke af for vand ved dørtrin og kælderindgange – de monteres på minutter og kræver ingen permanent installation. Til garageporte og bredere åbninger giver ABS-barrierer solid beskyttelse, da de kan stables i højden, hvis vandstanden stiger mere end forventet.

Bor du tæt på Gudenåen eller fjorden, kan runde oversvømmelsesbarrierer dække længere strækninger langs en facade eller grund. De fyldes med vand fra en haveslange og er hurtige at lægge ud, når vandstanden i fjorden begynder at stige.

Da Randers ofte oplever en kombination af stormflod og skybrud samtidig, bør du også sikre afløb med tætningspropper i gummi, så kloakvand ikke presses op gennem gulvafløb, når begge vandkilder rammer på samme tid. Trænger vand alligevel ind, er dykpumper afgørende for hurtigt at få det pumpet ud af kælder eller stueetage.

En vandlækagesensor med alarm er værd at overveje for boliger og virksomheder tæt på havnen, hvor vandstanden historisk har kunnet stige hurtigt – den giver dig besked på telefonen, så snart vand registreres.

Hvad koster det at vente?

Stormfloden i 1921 ramte, før moderne klimasikring fandtes – men prognoser viser, at vandstanden i farvandene rundt om Danmark kan stige med omkring en meter inden for de næste 100 år, hvilket vil medføre flere oversvømmelser i de lavtliggende områder omkring Randers. For den enkelte boligejer er regnestykket enkelt: jo længere man venter med at sikre sin ejendom, desto dyrere bliver konsekvenserne. En gennemsnitlig vandskade i et dansk hjem koster typisk omkring en million kroner i genhusning, oprydning og reparation.

Ofte stillede spørgsmål om oversvømmelse i Randers

Hvor stor var den værste stormflod i Randers' historie?

Stormfloden i oktober 1921 nåede en vandstand på 2,2 meter over dagligt vande og oversvømmede store dele af byen, herunder havnekvarteret og flere centrale gader.

Hvad er Klimabåndet og Klimabroen?

Klimabåndet er en sammenhængende højvandsbeskyttelse af Randers midtby på begge sider af fjorden. Klimabroen er et centralt element, der via en dæmning og sluse holder vandstanden lav i det nordlige havnebassin under stormflod.

Hvilke områder i Randers er mest udsatte?

Risikoen er størst i Randers by og Allingåbro, samt de lave enge langs Randers Fjord og Gudenåen, hvor historiske oversvømmelser har ramt hårdest.

Hvornår er Flodbyen-projektet i Randers færdigt?

Det samlede projekt "Byen til vandet" løber over fire etaper frem mod 2040, hvor 55 hektar langs Gudenåen og havnen omdannes til klimasikrede boliger og rekreative områder.

Hvad kan jeg selv gøre for at sikre min bolig i Randers?

Dørbarrierer, ABS-barrierer og tætningspropper i afløb giver effektiv beskyttelse, der kan opstilles hurtigt, når der varsles stormflod eller kraftig nedbør. Det gælder især boliger tæt på havnen, fjorden og Gudenåen.

Vær klar, før vandet kommer

Randers' klimasikring er et af de mest ambitiøse projekter i Danmark, men Klimabåndet og Flodbyen er stadig årtier fra at stå helt færdige. Indtil da er det din egen forberedelse, der afgør, om næste stormflod eller skybrud bliver en mindre ulempe eller en dyr skadesag.

Hos Højvande kan du bestille før klokken 12 og få varerne sendt samme dag, så du hurtigt har sikringsudstyret klar, inden vejret skifter. Med fragt fra 39 kroner og 5 stjerner på Trustpilot er det en nem og pålidelig måde at komme i gang med klimasikringen af din bolig eller virksomhed i Randers.